Nyt Peter Belli album den 21. februar

Med albummet “Når Timerne Bli´r Små” fik Peter Belli endnu engang både publikum og anmelderne til at begejstres over stemmens tilsyneladende uforgængelighed. I hudløse fortolkninger af en lang række af de store danske pop- og rocksange, viste den efterhånden 61-årige Peter Belli, at han stadig er en af de største rocksangere Danmark har fostret.

Som en ekstra anerkendelse af formatet på ”Når Timerne Bli´r Små”, er Peter Belli netop blevet nomineret til en Danish Music Award – i kategorien Årets Danske Sanger.

Hvor ’Når Timerne Bli’r små’ fortrinsvist bød på sange af det format man rubricerer som ’klassikere’ –
er ’Sange Fra Blomstersengen’ længere ude i randområderne af dansk musik. Der er sange af hedengangne bands og solister som Røde Mor, Skousen og Ingemann og Burning Red Ivanhoe – og samtidig fortolkninger af sange fra helt nye navne som Klondyke og Monopol.

Musikerne på “Sange Fra Blomstersengen” er de samme samme som på det forrige album: Lars Skjærbæk, Søren Koch og Niels Ole Thorning. Poul Martin Bonde har produceret hele det kommende album.

Tracklisten på SANGE FRA BLOMSTERSENGEN er som følger:

1. SNEHVIDE KYS (Burning Red Ivanhoe/Povl Dissing)
2. HOLD OM MIG (Henrik Strube)
3. DER ER INGEN SOM DIG (Monopol)
4. GRILLBAREN (Røde Mor)
5. MON DET REGNER I NEW YORK (Klondyke)
6. ELSKER DIG FOR EVIGT (Lars H.U.G.)
7. I DANMARK ER JEG FØDT (H. C. Andersen + ny melodi)
8. HERFRA HVOR VI STÅR (Skousen og Ingemann)
9. UDEN DIG (ny sang af Michel Belli)
10. TO MENNESKER PÅ EN STRAND (John Mogensen)
11. BLÆNDET (ny sang Lise Cabble/Mette Mathiesen)
12. TIDERNE SKIFTER (C. V. Jørgensen)

Leave a Reply